ITUgruppe7

torsdag, september 14, 2006

Essay I
Dís Pálsdóttir

MySpace og musikerne

Jeg læste i Politiken forleden dag, at ifølge en ny rapport fra Piratgruppen går det ikke så skidt for dansk musikliv, som mange går og tror. Det viser sig i, at de "fattigere" musikere, det vil sige dem der ikke er helt så mainstream som Thomas Helmig, har det bedre end nogensinde før. Pladeselskaberne går det til gengæld ikke så godt for, men det har vi jo vidst længe.
Piratgruppen peger først og fremmest på internettets muligheder som f.eks. fildeling som en af grundene til, at mindre kunstnere kan nå ud til et større publikum. På den måde tager Piratgruppen rollen som musikernes Robin Hood, der "tager fra de rige mainstream musikere og giver til de stakkels fattige undergrundsmusikere".

Nu skal jeg jo selvfølgelig ikke lukke øjnene for, hvem der har lavet denne rapport. Piratgruppisterne er meget ivrige efter at udpege andre end dem selv som årsagen til pladebranchens nedtur. Efter at have levet med en musiker i fire år må jeg indrømme, at jeg giver dem, der downloader musik fra nettet i massevis, et skævt øje. Her i hjemmet KØBER vi cd´erne! MEN jeg kan godt følge nogen af Piratgruppens argumenter og til en vis grad glædes over den udvikling der ejer rum. Jeg fryder mig over, at internet communities som f.eks. MySpace giver kunstnere muligheden for selv at nå ud til et større publikum med sin musik, og dermed muligheden for til en vis grad at gå udenom pladeselskaberne. Musikere kan billigt formidle deres musik, selvom de har fået afslag fra samtlige pladeselskaber. Det fjerner magten fra pladeselskaberne og giver mere magt til dem som det hele handler om, lytterne.

Jeg ønsker selvfølgelig ikke død over alle pladeselskaber, men jeg tror, at denne udvikling på sigt vil føre til, at vi får et mere varieret musikudbud idet musikerne kan skabe deres musik på egne betingelser.
Det økonomiske løser vi senere...

Min ITU side